Køberrådgivning - Ejerlejligheder København og Frederiksberg

Køberrådgivning ved køb af ejerlejlighed

Har du fundet drømmelejligheden? Når man er faldet for en bolig, kan det være svært at se kritisk på papirerne. Som køberrådgiver gennemgår jeg købsaftalen, ejerforeningen og handlens øvrige dokumenter med et erfarent blik, så du ved, hvad du siger ja til.

Fast pris: 6.995 kr.

inkl. moms – ekskl. tinglysningsafgift og evt. tillægsydelser. Ingen handel – intet salær

✓ Gennemgang af købsaftale og dokumenter
✓ Telefonmøde og godkendelsesskrivelse
✓ Udarbejdelse/kontrol af skøde og refusionsopgørelse
✓ Mere end 30 års erfaring og fuldt ansvarsforsikret

Fra købsaftale til afsluttet handel

Det kan være let at forelske sig i en lejlighed. Mit arbejde begynder med alt det, du ikke nødvendigvis kan se ved fremvisningen: købsaftalens vilkår, handlens dokumenter og de spørgsmål, der bør afklares, før du godkender handlen.

Jeg gennemgår materialet og fortæller dig i et klart sprog, hvad jeg mener, du bør være opmærksom på. Jeg hjælper også med at få forholdene afklaret over for mægler og følger handlen, til den er afsluttet. Du har mig som fast kontaktperson hele vejen – ikke et skiftende team.

Køberrådgiver med fokus på ejerlejligheder

Jeg tilbyder køberrådgivning i forbindelse med køb af ejerlejlighed. Jeg har gennem mange år arbejdet med bolighandler i København og på Frederiksberg, men hjælper gerne ved køb af ejerlejligheder i hele landet.

Min køberrådgivning begynder, når du har fundet lejligheden. Jeg hjælper med at gennemgå og gennemføre handlen, men tilbyder ikke boligjagt eller forhandling af købesummen.

Det får du for 6.995 kr.

  • Gennemgang af købsaftalen, salgsopstillingen og handlens dokumenter
  • Gennemgang af relevante dokumenter om ejerforeningen
  • Telefonmøde med gennemgang af væsentlige forhold og ubesvarede spørgsmål
  • Godkendelsesskrivelse og dialog med mægler og bank
  • Udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse samt tinglysning af skødet, hvis købers side berigtiger
  • Kontrol af skøde og refusionsopgørelse, hvis sælgers side berigtiger
  • Opfølgning frem til handlens afslutning
Tina Mai Jørgensen, køberrådgiver for ejerlejligheder
Kundeudtalelse fra Martin, 5 stjerner: "Tusind tusind tak for din kæmpe hjælp. Vi er så glade for at have haft din indsigt og overblik med på købsrejsen. Jeg har været inde og give dig 5 stjerner – der var desværre ikke flere, ellers havde du fået 10, men du kan være sikker på at vi anbefaler dig til alle."

Husk rådgiverforbehold

Ejendomsmægleren repræsenterer sælger. Derfor er det en god idé at have din egen rådgiver til at gennemgå købsaftalen og dokumenterne, før handlen bliver endelig.

Hvis du vil skrive under, før jeg har gennemgået materialet, bør købsaftalen indeholde et rådgiverforbehold med en tilstrækkelig frist. Send gerne aftalen til mig først, så jeg kan se på formuleringen og fristen.

Et rådgiverforbehold er ikke det samme som den lovbestemte fortrydelsesret. Hvis du benytter den lovbestemte fortrydelsesret, skal du som udgangspunkt betale 1 % af købesummen til sælger. Et rådgiverforbehold kan give mulighed for, at handlen ikke godkendes uden den betaling, hvis forbeholdets vilkår og frist overholdes.

Når hjertet har sagt ja

Er du faldet for lejligheden, kan det være svært selv at holde det kritiske blik. Det er dér, jeg kommer ind – jeg ser på dokumenterne med et nøgternt blik og siger fra, hvis noget bør undersøges eller afklares, før du siger endeligt ja.

Jeg ser også bag facaden

Som ejer af en lejlighed bliver du en del af en ejerforening. Foreningens lån, økonomi og beslutninger om vedligeholdelse kan få betydning for dine udgifter. Et planlagt tagprojekt eller en facaderenovering kan for eksempel føre til højere fællesudgifter eller en ekstra indbetaling.

Vedtægterne kan desuden have regler om blandt andet vedligeholdelse, udlejning og husdyr. Derfor er ejerforeningens forhold en central del af min gennemgang.

Det gennemgår jeg blandt andet

Hvilke dokumenter der er relevante, afhænger af den konkrete handel. Typisk ser jeg på:

  • Købsaftale og salgsopstilling
  • Ejerforeningens vedtægter, regnskab og budget
  • Generalforsamlingsreferater og oplysninger om planlagte arbejder
  • Fælleslån og andre væsentlige forpligtelser
  • Ejerlejlighedsskema og oplysninger fra administrator
  • Tinglyst sikkerhed til ejerforeningen
  • Tingbog og relevante servitutter
  • Ejerlejlighedskort
  • BBR og øvrige relevante ejendomsoplysninger

Er der noget, der skal undersøges nærmere, tager jeg det op med dig og med de relevante parter i handlen.

Har du allerede skrevet under?

Så send købsaftalen til mig hurtigst muligt. Jeg ser på rådgiverforbeholdets ordlyd og frist og vurderer, om jeg kan nå at gennemgå handlen inden fristens udløb.

Har du endnu ikke skrevet under, er du også velkommen til at sende aftalen først, så jeg kan se på forbeholdene.

Sådan foregår det

  • Har mægler endnu ikke lavet købsaftalen, så bed om et forbehold for bank og rådgivers godkendelse – meget gerne på 6 hverdage – og giv mægler mine kontaktoplysninger. Er købsaftalen allerede lavet, så send den til mig med det samme, da der er vigtige frister.
  • Jeg gennemgår købsaftalen og handlens dokumenter og laver udkast til godkendelsesskrivelse, som vi drøfter inden den sendes til mægler.
  • Jeg korresponderer med dig og mægler og evt. banken indtil evt. forbehold er afklaret og handlen er endelig.
  • Jeg udarbejder skøde og refusionsopgørelse, hvis købers side berigtiger. Ellers kontrollerer jeg dokumenterne på dine vegne.
  • Jeg følger sagen frem til endeligt skøde og sagens afslutning.

Køber I lejligheden sammen?

Hvis I køber som ugifte, er det en god idé at aftale spillereglerne, mens I er enige. Det gælder især, hvis I ikke skal eje lejligheden 50/50, eller hvis I lægger forskellige beløb i udbetaling. Men også ved lige ejerandele kan det være værd at aftale, hvordan I fordeler udgifterne, og hvad der skal ske, hvis en af jer senere vil ud af samejet.

En samejeoverenskomst kan beskrive jeres ejerandele, indskud og interne betalinger samt rammerne for, at den ene overtager boligen, eller at I sælger den. Jeg gør jer opmærksom på behovet under køberrådgivningen og kan også udarbejde aftalen for jer.

Samejeoverenskomst: 3.500 kr. inkl. moms. Det er en særskilt ydelse og er ikke med i prisen på køberrådgivning.

Fast pris og klare tillæg

Køberrådgivning: 6.995 kr. inkl. moms

Prisen gælder den beskrevne rådgivning og almindelige berigtigelse eller kontrol af berigtigelsen. Lovpligtige tinglysningsafgifter er ikke med i prisen.

Ingen handel – intet salær

Hvis handlen ikke bliver gennemført, opkræver jeg ikke salær for køberrådgivningen. Du betaler altså ikke for min gennemgang, hvis den ender med, at du ikke køber lejligheden.

Hvis ejerforeningens sikkerhed skal ændres

Det er ikke i alle handler, at ejerforeningens tinglyste sikkerhed skal ændres. Jeg undersøger, om der skal ske noget i din handel. Hvis en ændring er nødvendig, afklarer jeg, hvem der skal stå for ekspeditionen. Nogle gange er det ejerforeningens administrator; i andre handler kan jeg selv stå for den. Jeg sørger for, at det bliver håndteret i handlen.

En eventuel særskilt ekspedition af sikkerheden, administrators eventuelle gebyr og tinglysningsafgift er ikke med i min faste pris. Du får oplyst de konkrete omkostninger, inden en tillægsydelse udføres.

Ofte stillede spørgsmål om køberrådgivning

En køberrådgiver gennemgår købsaftalen og dokumenterne, rådgiver dig om de forhold, du bør kende, og følger op på, at handlen bliver gennemført i overensstemmelse med aftalen.

“Køberrådgiver” er ikke en beskyttet titel. Jeg er ikke advokat – jeg er en erfaren sagsbehandler med baggrund i ejendomsmæglerbranchen og advokatkontorer, og det er den erfaring, du får glæde af.

Hos mig er prisen fast: 6.995 kr. inkl. moms, uanset boligens pris. Tinglysningsafgift og eventuelle tillægsydelser, fx særskilt ekspedition af ejerforeningens sikkerhed, kommer oveni. Du kan se det hele under “Fast pris og klare tillæg”.

Nej. Jeg fokuserer på den juridiske og praktiske del af handlen – gennemgang, godkendelse og berigtigelse.

Nej. Hvis handlen ikke gennemføres, betaler du ikke mit salær for køberrådgivningen.